Internet kan tale

Når du bruger adgang for alle, kan du få dine tekster læst op.

Derfor kan Internet tale


Når du markerer en tekst og klikker på afspil knappen på adgangforalle.dk-fjernbetjeningen, overføres teksten til os. Vi oversætter automatisk teksten til syntetisk tale. Talen returneres til din computer, der automatisk afspiller lyden. Kernen i adgangforalle.dk er den syntetiske tale, som fysisk er placeret på vores server.

Baggrunden

Læsesvage personer er i dag i vid udstrækning afskåret fra informationer, der formidles via dagblade, tidsskrifter, pjecer og lignende. I takt med informationssamfundets udvikling bliver den stigende informationsmængde formidlet via hjemmesider.

Der er således en betydelig risiko for, at en stor gruppe voksne danskere vil opleve den teknologiske udvikling som en yderligere begrænsning i deres muligheder for at tilegne sig informationer.