Gå til forsiden

Video - Sådan anvender du fjernbetjeningen

Teksten i videoen

Lad os se på hvordan du anvender adgangforalle.dk fjernbetjening til at få en vilkårlig tekst læst højt.

Når du installerer fjernbetjeningen, får du også en genvej til fjernbetjeningen på pc’ens Skrivebord.

Dobbeltklik på genvejs-ikonet og fjernbetjeningen åbnes.

(Flyt fjernbetjeningen rundt på skærmen som det passer dig ved at klikke og trække den til den position der passer dig bedst.)

For at få teksten læst højt, skal du først markere den tekst du ønsker oplæst. I mit e-mail program har jeg fx en tekst jeg gerne vil have læst op.

Teksten sendes nu via internettet til vores server. Efter få øjeblikke læses din tekst automatisk højt.

Du kan naturligvis også markere en tekst på fx en webside eller i dit tekstbehandlingsprogram og få den læst højt.

Her har jeg fx en tekst i en pdf-fil jeg gerne vil have læst højt. – Jeg markerer teksten og klikker på afspil – efter få sekunder læses teksten højt.

 

Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1017 København K E-mail: kia@digst.dk | Brug af cookies